Pandechakraet

Indhold

Fysisk placering: Midt mellem øjenbrynene.

Påvirkningsfarve: Violet.

Du kan påvirke og dermed hjælpe til at skabe balance i dit pandechakra og
dets tilhørende bevidsthedsområde med farven violet. ­Visualiser en violet energi mellem dine øjenbryn og omkring din pande og/eller bær violet tøj, indtag violette fødevarer og lignende.

Bevidsthedsområde: Afklaring omkring sig selv, erkendelse, se livet som det er, gennemskue livet, se bagved.

Overskriften, når du har trukket et budskab, der refererer til pandechakraet.
Hvad skal jeg se og erkende i mit liv?

 

Psykisk forbindelse

Når der er balance i pandechakraet, er du dig selv, tæt på din sjæl, og afklaret omkring dit liv. Du ved, hvad du er, og hvad du ikke er.

Ubalance i pandechakraet, opstår, når du, bevidst eller ubevidst, ikke kan eller vil se, det du ser. Du forsøger i stedet at komme uden om det, du godt ved, du skal. Du ved, at dit arbejde ikke er rigtigt for dig mere, men du undlader at handle på det, undlader at sige op, selv om du ved, at det er det, der vil være bedst for dig.

Når du har trukket et Divine Guidance kort, der referer til pande­chakraet, angiver det, udover kortets budskab, at der er en ubalance i dit pandechakra, som kan komme til stede, hvis du ikke ser din verden, som den er, og ikke handler på det, du har set og erkendt, ikke er godt for dig.

Bevidsthedsområdet, der referer til pandechakraet, er i det hele taget at se, gennemskue og erkende, hvordan noget skal være i dit liv; eksempelvis kærlighed, arbejde, bolig, socialt samvær. Vælger du at handle eller undlade at handle på det, påvirker det dit pandechakra. Bevæger du dig efter, det du (ind)ser, skaber du balance, undlader du at handle, skaber du ubalance.

Jo mere du handler på det, du har (ind)set, jo større erkendelse får du af, hvem du er, og hvad dit liv er. Samtidig giver det dig evnen til at se dig selv, dit liv som det er, og andres liv i et større perspektiv. En større forståelse kommer til stede i bevidstheden, og dermed også af andre, efterhånden som du tager mere og mere ansvar for dit indre liv og handler på det.

 

Fysisk forbindelse

På fysisk plan har pandechakraet forbindelse til hypofysen og hjernen.

Ved længerevarende ubalance i pandechakraet, bevidst eller ubevidst manglende erkendelse af og handling på hvordan dit liv reelt er, kan ubalancen manifestere sig fysisk i form af problemer i et eller flere af disse områder i din krop. Dette er en indikation af, at der er en ubalance i forhold til, at du enten ikke ser dit liv og dine relationer, som de er, eller at du godt ved, hvordan det er, men ikke handler på det.

 

Øvelser med hjælp til at skabe mere balance og større indsigt i dig

 

ØVELSE 1
  • Gå en tur i en time i stilhed, og hav fokus på at mærke og være i din krop.
  • Sæt dig et stille sted – enten ude i naturen eller derhjemme.
  • Find papir og kuglepen frem.
  • Tag nogle dybe vejrtrækninger, og forestil dig, at du trækker din energi hjem til dig – og ind i dit pandechakra.
  • Åbn energien og hele området omkring dit pandechakra, visualiser det åbner sig.
  • Lad nu det, du godt ved, men ikke handler på, komme frem i dig.
  • Skriv det ned.
  • Øv dig i at handle på det, ved at starte med det, der virker lettest for dig at gøre noget ved.

 

ØVELSE 2
  • Øv dig i at sige det højt, som du ser og gennemskuer i dit samvær med andre.