Solar Plexus chakraet

Indhold

Fysisk placering: Tre fingres bredde over din navle.

Påvirkningsfarve: Gul.

Du kan påvirke og dermed hjælpe til at skabe balance i dit solar plexus chakra og dets tilhørende bevidsthedsområde med farven gul. Visualiser en gul energi omkring dit solar plexus område og/eller bær gult tøj, indtag gule fødevarer og lignende.

Bevidsthedsområde: Nærvær, egoets bolig, træde frem, vitalitet, vilje, indre styrke, handling, gøre drømme og mål til virkelighed.

Overskriften, når du har trukket et budskab, der refererer til solar plexus chakraet.
Hvem er jeg?


Psykisk forbindelse

I solar plexus ligger sindets mulighed for at træde frem med vilje og styrke, at handle samt behovet for at dyrke dit ego. 

I dette bevidsthedsområde handler det om at føre dine behov og ønsker ud i livet, at handle på dem og få dem udlevet. Er dine behov og ønsker en erstatning for ikke-erkendte behov og ønsker, kan du ikke blive tilfreds. Dit begær efter opfyldelse vil vokse, for egoet slås for sine behov og vil fjerne enhver følelse af ”sult” og andre ubehagelige følelser.

Når du har trukket et Divine Guidance kort, der referer til solar plexus chakraet, angiver det, udover kortets budskab, at der er en ubalance i dit solar plexus chakra, som kan komme til stede, hvis du ikke handler på de reelle behov og ønsker, du har.

For da vil et lille begær blive meget stort, da fokuseringen bliver overdrevet, som eksempler på dette kan nævnes spiseforstyrrelser, ludomani, sex, stoffer o. lign. Enhver overfokusering på et enkelt emne handler om, at du ikke er i kontakt med de behov og ønsker, du ikke har fået erkendt, handlet på og opfyldt igennem lang tid. 

Solar plexus chakraet er en scene, hvor din bevidsthed på det ubevidste plan afprøver forskellige roller (den glade, den tungsindige, den pjattede, den alvorlige osv.) for at finde ud af, hvem du egentlig er. Hvis du fx har et ubevidst ønske om at blive holdt af, få omsorg og blive accepteret, så bliver rollerne, du spiller og afprøver, afhængig af, hvordan rollen modtages af den ydre verden, hvordan andre reagerer på den og dig.

Du kan derfor komme til kun at spille de roller, du tror, andre kan lide, for egoet søger bifald og anerkendelse. Og det kan ende med, at du, i stedet for at være dig selv, påtager dig en rolle, og ”glemmer” hvem du er, og hvad du vil, mener og synes.

Jo mere du søger anerkendelse fra verden, dem omkring dig, des større tendens vil du have til at være ”over i andre”, forsøge at mærke, registrere, hvad andre tænker, synes og mener. Dit solar plexus chakra bliver som en støvsuger, der suger alle andres følelser og tanker til sig. Og dette kan både tappe dig for energi og gøre det svært for dig at finde ud af, hvem du egentlig er, hvad du tænker, mener og føler, da det blandes med alle andres meninger og holdninger.

Hvis du derimod er bevidst om, at solar plexus chakraet tiltrækker lige præcis dét, du skal forholde sig til, for at finde ud af hvem du er, så kan du bruge andre mennesker og deres reaktion på dine roller som et spejl på dig. Altså hvis du handler på dine behov og ønsker, så vidt muligt uden at forholde dig til, hvad du tror, de vil tænke og mene, kan du lære af deres reaktioner, og dermed bibeholde din energi og den du er. For det, du møder, er sider og følelser i dig. Så hvis du forholder dig til disse sider af dig, mærker og anerkender dem, kan du komme nærmere dig selv. Hvis du derimod nægter at forholde dig til andres reaktioner (deres roller), kommer du også til at fornægte de samme sider og følelser i dig selv.


Fysisk
forbindelse

På fysisk plan har solar plexus chakraet forbindelse til bugspytkirtlen, nyrerne, leveren og galden.

Ved længerevarende ubalance i solar plexus chakraet, bevidst eller ubevidst fornægtelse af, at du har de samme sider og følelser i dig, som du møder af reaktioner på de roller, du spiller for at få opfyldt dine behov og ønsker, kan ubalancen manifestere sig fysisk, i form af problemer i et eller flere af disse områder i din krop. Dette er en indikation af, at der er en ubalance mellem dine reelle behov og ønsker, og dem du gennem dine handlinger søger at få opfyldt.

 

Øvelser med hjælp til at skabe mere balance og større indsigt i dig

 

ØVELSE 1
  • Sæt dig og fokuser på, hvilke roller du spiller i dit liv.
  • Skriv alle dine roller ned.
  • Skriv så den af dine roller, du kender allerbedst, øverst på et nyt stykke papir.
  • Spørg dig selv, mærk efter og skriv:
  • Hvorfor har jeg denne rolle?

 

ØVELSE 2
  • Vær opmærksom på, hvilke roller/reaktioner du tiltrækker, når du er sammen med og møder andre mennesker.
  • Mærk efter, hvad de hver især gør ved dig.
  • Hvilke roller nægter du at forholde dig til?
  • Tillad dig selv at finde de sider og følelser i dig selv og forhold dig til dem.

 

Oplever du, at du hurtigt bliver træt i samværet med andre og/eller har svært ved at finde ud af, hvad der menings- og følelsesmæssigt er dit, og hvad der er andres, kan nedenstående øvelse bruges, indtil du bliver bedre til at ”blive hjemme hos dig selv”.

ØVELSE 3
  • Læg din hånd på solar plexus chakraet og visualiser, at du lægger et kloakdæksel på det.
  • Beslut nu, at ingen eller noget kan komme derind. Brug dette, når du skal være/er sammen med andre, og gør det gerne flere gange i løbet af en dag.

 

ØVELSE 4
  • Øv dig i, når du tænker: ”Hvordan har hun det?”, ”Hvad synes han?” o. lign., at trække tanken hjem til dig selv.
  • Og spørg i stedet dig selv: ”Hvordan har jeg det?”, ”Hvad synes jeg?” o. lign. Dette vil hjælpe dig til at trække din energi ”hjem” til dig selv og dermed blive mere bevidst om, hvem du er, hvad du mener mm.