Overgivelse og tilgivelse

Når man som menneske og sjæl dykker ned i nogle dybere lag af sin bevidsthed, kan alt synes sort og mørkt, dunkelt og ufremkommeligt. Men i alt mørket findes hjælpen, her findes lyset til overgivelsen.

En overgivelse til sig selv og det, man rummer af erfaringer og oplevelser, af fortræd og glæde. Det er her i overgivelsen, at lyset vil skinne på netop den problematik, det tema, som har skabt årsagen til rejsen ind i det, der syntes mørkt.

Når der holdes fast i mørket, vil lyset ikke kunne ses og overgivelsen ikke kunne finde sted. Men i det øjeblik mennesket tør slippe mørket, tør slippe sin fastholdenhed i det, der gør ondt, vil lyset vise vejen til overgivelse.

I overgivelsen overgives sjælen til smerten, som Jesus på korset. Og idet smerten tages i brug i mennesket, smerten mærkes, vil frigivelsen finde sted. Frigivelsen af smerten og årsagen til smerten.

Tillad dig derfor at mærke din smerte, skjul den ikke. Vær modig og bevæg dig ind i den, vær til stede i den. Ikke med ord eller tanker, men blot med tilstedeværelse og lad smerten vise sig i dig, mærk den og lad den energi, der er tilknyttet den, blive fri – giv den fri med dine tårer, din vrede mm.

Gennem overgivelsen kan tilgivelsen passere. Tilgivelsen af dig selv, en tilgivelse af den smerte og fortræd du har tilladt dig selv at lade passere ind i dig. For det er det tilgivelse er, en tilgivelse af sig selv.

I tilgivelsen af dig selv, kan du bane vej for en tilgivelse af det eller dem, der har forvoldt dig smerten, dem der har været redskab for din oplevelse.

Tilgivelse er ikke tanker eller ord, det er ikke en tvangshandling. Det er noget, der opleves, noget der sker som følge af overgivelsen. Det er en tilstand, der får mulighed for at trænge igennem, at komme til stede, når du har taget din smerte til dig, som du ville tage et grædende barn til dig.

Så kravl op på korset, mærk smerten, overgiv dig til den og bliv fri.