Du har ingen begrænsninger
Det var en skøn sommerdag, og hun vandrede gennem lyngens blomster, hørte bierne, der samlede nektar til deres honning. Alt omkring hende summede af liv, ikke blot den fysiske summen, men også energiernes summen kom hende for øre.
Hun så ud mod horisonten, der afgrænsede hendes verden. Hun ønskede at gå mod horisonten, komme helt ud til den, røre den og mærke dens beskyttende hinde. Men hun vidste, at dette ikke kunne lade sig gøre. Hun vidste, der var mere, vidste at hun aldrig ville kunne nå ud til horisonten, men at hun længere ude blot ville se horisontens afgrænsende skær, uanset hvor hun gik hen.
Der ville altid være mere, der ville altid være et rum hvori hun kunne beskæftige sig med horisontens beskyttende grænse, uden at der var nogen grænse, der var ikke et stop, en ende. Der var blot mere, der kunne afsøges og opleves,jo længere hun bevægede sig ud, frem eller tilbage. Nye og for hende ukendte horisonter, nye ukendte oplevelser. Der ville altid være noget at se, opleve og tage ind.
Horisonten i vores sind, den eller de grænser, det eller de mål, vi tror, vi skal nå ud til er blot trædesten til de næste mål, den næste imaginære horisont/grænse. Vi vil altid være på vej, på vej mod livets horisont. Det uendelige univers, der ingen ende har og ej heller nogen begyndelse. Vi vil altid være på vej og på vejen stoppe op for at se, om vi er kommet nærmere horisonten, men horisonten har rykket sig med vores oplevelser og erfaringer…
Ikke altid opdager vi, at vi har bevæget os, for vi har den samme afstand til horisonten, uanset hvor langt vi går, uanset hvor mange oplevelser og erfaringer vi drager os. Og vi vil føle os begrænsede. Føle begrænsningen af horisontens grænse.
Men hvis vi i stedet for at kigge ud mod horisonten, mod vores mål, vores grænse, kigger lige der, hvor vi er, vil vi se bevægelsen. Vi vil se hedens landskab ændre sig til et nyt, måske opdyrkede marker, vilde skove, byer… Og gennem det se, at vi har bevæget os, at vi er kommet videre og nærmere det mål, vi troede, var det endelige.
Og i byen, på marken, i skoven, vil vi få nye oplevelser, nye indtryk og erfaringer, der ændrer vores mål, ændrer det, vi bevæger os hen imod, de nye oplevelser og erfaringer vores sjæl og sind har brug for lige nu.
Vores udvikling er uendelig, på vej mod vores mål kan vi komme frem til delmål, til oplevelser der tager os med videre. Vær derfor til stede i det, du er i, lutre det der omkring dig, for det er der, du får oplevelserne og erfaringerne på din vej, det er der, du ser og vil opleve at du ingen grænser har, at du ikke er begrænset.
Kun når du har din opmærksomhed mod horisonten, vil du kunne snuble over små grene, sten eller andre forhindringer. Hvis du har dit fokus der, hvor du går, vil du se grenen, stenen, forhindringen og kunne bevæge dig udenom den eller fjerne den, førend du bevæger dig videre. Du vil kunne forholde dig til det, der er lige foran dig, og dermed undgå at det vælter dig. Og du vil ikke kunne se bjerget du skal over senere i livet og derfor heller ikke bekymre dig om, hvordan du skal kunne bestige det.
Horisonten er din tryghed, som dit hjems vægge er din tryghed. Men det er ikke væggene, der er vigtige at nå hen til, det er oplevelserne i dit hjem, der betyder noget. Du har uanede muligheder for oplevelser i dit hjem, velvidende at du kan få nye og andre, hvis du bevæger dig ud ad det, at derude, udenfor hjemmets vægge, ligger nye oplevelser og erfaringer til dig.
På samme måde gælder det dit sind. Du har uanede muligheder for nye oplevelser, erfaringer, evner og åbninger til nyt. Du skal blot undlade at have dit fokus mod horisonten, det du tror er din grænse, dine begrænsninger. For der findes ingen begrænsninger for noget væsen, kun dem det selv sætter.
Se tilbage på dit liv, husk tilbage på de begrænsninger du har stillet for dig selv i tiden, der er gået, og se så hvor mange af disse der ikke hørte sandheden til, men blot var til stede i dit sind, fordi du ønskede et billede af dig selv, eller fordi andre havde vist dig den horisont, de så for dig. Du overskred dine imaginære begrænsninger, som du fortsat vil kunne gøre, hvis du sætter dem, hvis du har opmærksomheden mod horisonten.
Hvis du derimod har din opmærksomhed i det, du gør og oplever, vil du ikke se begrænsningerne, og dermed heller ikke møde så meget modstand i dit liv. For du vil se stenene og de andre forhindringer, der ligger foran dig og kunne gå uden om eller flytte dem med din forholden sig til dem – med din tilstedeværelse i dit liv, det du har lige nu og her.
Du har ingen begrænsninger, der er ingen grænser for, hvad du kan – kun dem du selv sætter.
