En kanalisering er et budskab fra et eller flere åndelige væsner, der skabes kontakt til, eller som skaber kontakt, igennem meditation eller en meditationslignende tilstand. Da budskaberne kommer fra en højere bevidsthed, vil sproget i en kanalisering oftest være et mere højtideligt sprog, end vi normalt benytter os af.
Når man læser en kanalisering, er det vigtigste at læse “med hjertet”, altså mere at mærke, hvad det gør ved en, end at forstå indholdet (det skal lige siges, at man selvfølgelig kan begge dele).
Kærlighed og frygt – fortsat
Verdens frygt fylder det levende menneske. En gammel frygt der er iboende alle levende væsener, en frygt der kommer af resterende rester fra fortidens iboende skæbner. Skæbner der i dag stadig ligger i dig, skæbner der i dag stadig fylder i dit sind og tillader at din sjæl skjules. En frygt der er afstedkommet af stor fortvivlelse i sindets mørke afkroge. Afkroge, der ofte gennem tiderne er blevet afdækket i dit fysiske liv – og vist dig gennem dine egne handlinger og andres handlinger mod dig. Frygten er, og frygten er frygten for dig selv. Frygten for dine tidligere gerninger og frygten for gentagelse af disse.
Du menneske, du frygter dig selv og skjuler derfor også muligheden for kærlighedens åbenlyse befrielse af din frygt og angst. Frygten er frygt i sig selv. Frygten der oplyses og ses i verden omkring dig, frygten der manifesteres omkring dit indre og dermed bekræftes.
Men frygten lukker dine øjne for kærligheden, der til stadighed ofrer sit væsen for dig. En kærlighed der manifesteres i og for dig af fysiske væsener. Men intet ser den blinde, der søger i mørket, i frygten eller gennem frygten. Du menneske lukker dine øjne og søger ud gennem mørket, men mørket omslutter dig, og du farer vild i frygtens mange kamre i dig. Kamre opstået af tidligere tiders massive håbløshed, af tidligere tiders kampe og aggressivitet. Kamre der lukkes af frygten selv, frygten for fortidens uhyrer – frygten for frygten. Tidligere tiders skæbner jog gennem verden med sindets magt, jog gennem markerne og pløjede sig gennem andre skæbner i selvoptagethedens skygge. Selvoptaget var dens lise, skæbnens lise. Jagten for jagten, kampen for kampen og egoets sejr eller nederlag var resultatet.
Disse kampe finder stadig sted i menneskets egofyldte sind. Disse kampe ligger i frygtens kamre og er til stadighed i kampenes og frygtens vold. Men du, kære menneske, har lukket dine kamre, isoleret kamrene og aflåst disse hjørner af dit sind. Derfor kan og vil kampene stadig ryste i dig, og du vil derfor tillade dig selv at søge gennem mørkets og frygtens marker, hvor du vil pløje dig gennem andre menneskers sind og skæbner, hvor du vil gøre ondt på andre og ikke mindst på dig selv, uden på noget tidspunkt at skue gennem mørket, skue gennem frygten og slagmarken og der se lyset, se kærligheden, som står åben for dig, klar til at modtage dig.
En universel kærlighed der kan fylde og oplyse dit sind. En kærlighed der kan åbne frygtens kamre og lade kampe og stridigheder fri. En kærlighed der vil oplyse dit sind og fylde dine kamre med kærlighed og tillid, fylde dem med frihed og tilgivelse, så at du i dig ej længere vil kende til kampe og frygt, men derimod til kærlighed og tilgivelse.
Giv dig fri af mørket og frygten, giv dig fri til kærligheden, forståelsen og rummeligheden, giv dig fri til din sjæls inderste indre og lys.
I næste indlæg kan du læse om, hvordan du slipper frygten og dermed åbner for kærligheden i dit liv.